Kan man tegne forandringsledelse?

Et billede siger mere end tusinde ord - det samme gælder tegninger. Også selvom det er om noget så abstrakt som samarbejde.

Tegninger og skitser kan mere end bare vise, hvordan noget kan se ud. Det kan være et effektivt værkøj, når du skal kommunikere en pointe eller sælge din idé.

Her fortæller jeg om min første succesoplevelse med sketching, selvom den efterhånden har et par år på bagen.


Et billede siger mere end tusinde ord, siger det gamle ordsprog. Men det er noget om snakken, for tit er det både lettere og mere effektfuldt at forklare noget med visuelle virkemidler.

Det samme gælder tegninger - også dem i hånden, der i øjeblikket oplever noget nær en renæssance, hvad enten vi kalder det sketching, sketch-noting eller blot håndtegning.

Inden for produktudvikling og design, er håndtegninger især brugt som skitser til, hvordan noget kan se ud. For et par år siden havde vi hos det medieovervågningsfirma, hvor jeg var leder af produktudviklingen, besøg af Jens Poder fra Peytz & Co. Han skulle hjælpe os med at skitsere forskellige bud på forskellige dele af et produkt, vi var ved at designe og udvikle.

Tegne-seancen affødte faktisk nogle snakke, der var så interessante, at vi endte med at tage dem med i de forskellige designs, vi efterfølgende testede på udvalgte brugere og kunder. Tegningerne gav os også perfekte afsæt til at tale om funktionaliteterne i produktet - og betød, at vi holdt fast i at have sketch-sessioner som et meget brugbart og lavpraktisk redskab. Det virker.

Hvis vi for eksempel var uenige om, hvordan noget skulle løses eller designes - eller havde brug for input, så tog vi en sketching-session. Det gav os visuelle hjælpemidler til at forklare vores idéer og tanker - og det gav os noget meget konkret at tale om bagefter.

Tegninger som kommunikation

Undervejs anbefalede Jens os at læse ‘The Back of The Napkin’ af Dan Roam - en bog om netop det at tegne i hånden.

Men bogen går videre, end vores sketch-sessions gjorde - den fokuserer nemlig også på, at man kan bruge sketches til at kommunikere sine idéer og budskaber til andre.

Det var jeg simpelthen nødt til at prøve. Skønt jeg endnu ikke havde åbnet bogen, påvirkede den mig (åbenbart) ved sin blotte tilstedeværelse på mit arbejdsbord mig til at tænke mere visuelt i mine præsentationer.

Allerede en uges tid efter havde jeg heldigvis anledning til at teste det. Inden vi kommer så langt, er du dog lige nødt til at have historien om vejen derhen.

Jeg skulle holde et oplæg for digitale ledere i et af de netværk, Brian Bentzen faciliterer. Brian og jeg lærte hinanden at kende, da han faldt over min ugentlige opsamling på nye medier og digital udvikling, Digital Ugerevy, og vi tog en kop kaffe, som jo ofte er starten på gode relationer :)

Brian spurgte, om jeg havde lyst at holde et oplæg, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Oplægget skulle primært handle om mine første 6-7 måneder som leder af produktudviklingen og den “rejse”, jeg havde været på - sammen med mine kolleger og organisationen.

Det skulle være en præsentation om digital (produkt)udvikling, konkrete værktøjer, organisationer og forandringsledelse.

Kan man tegne organisationsændringer?

Da jeg startede i jobbet, hørte jeg fra flere kolleger (fordi jeg spurgte dem), at de gerne ville involveres i produktudviklingen; fra hvordan man afleverer idéer, over prioriteringen af idéer og tiltag og til roadmaps og lanceringer. Det er helt sikkert noget, mange produktfolk kan nikke genkendende til.

Ergo var der altså brug for at få kollegerne tættere på og samtidig skabe en større forståelse af, hvad vi arbejdede med i produktudvikling - og hvordan vi gjorde det. Klassisk forandringsledelse.

En anden af mine “kaffemakkere”, Magnus Christensson fra Reload, gav mig engang en kort remse, som jeg tit vender tilbage til: “Man ændrer kultur igennem struktur.”

Det betyder, at hvis man vil skabe varige forandringer, så skal man komme med mere end bare snak. Man skal skabe strukturerne og fundamentet for den forandring. Det gør det lettere for folk at gå ind i den nye måde at gøre tingene på, og det giver en iboende støtte til arbejdet i organisationen. Når det bliver gjort (og kommunikeret) rigtigt, selvfølgelig :)

Måden, jeg valgte at gå til opgaven var at skabe et forum af mellemledere og interessenter på tværs af organisationen, hvor vi mødtes hver anden uge og talte om produktudvikling. 

Det var her, vi talte om, hvad der var på vej fra produktudvikling, vendte idéer og prioriteter og ellers holdt hinanden opdateret på, hvad der rørte sig i organisationen. Det var også her, der kunne blive uddelegeret en opgave, såsom research eller interviews - og resultaterne af det skulle så præsenteres for gruppen efterfølgende.

Jeg valgte at bruge den tilgang i stedet for at forsøge at balancere de forskellige agendaer én ad gangen. Det var ellers min plan oprindeligt, men jeg ændrede hurtigt taktik. Det var nemmere for alle (især mig), at vi mødtes med fast interval, og eksempelvis at lederne af forskellige dele af virksomheden samtidig også fik et bedre indblik i, hvad der sker hos hinanden.

Hvordan tegner man så dét?

Se, den pointe ville jeg gerne illustrere med en tegning. Men hvordan skulle jeg gøre det? Jeg kunne forsøge at tegne nogle mennesker, der snakker med hinanden. Jeg kunne også forsøge at illustrere kommunikationen, der flyder på tværs af organisationen.

I stedet valgte jeg en lidt simplere tilgang. Jeg reducerede menneskene til farvede prikker (jeg er den orange) og illustrerede de to scenarier, før og efter.

  • I det første scenarie (til venstre) kommer alle til mig med deres spørgsmål, dagsordener etc.

  • I det andet scenarie (til højre) sidder vi alle ved det samme bord og taler sammen.

Her er tegningen:

(Det er i øvrigt ikke en fejl, at der er otte prikker til venstre og ti til højre. Den pointe, jeg forsøgte at illustrere er, at når man laver strukturer som denne, så tiltrækker det sig opmærksomhed - og så er der andre, der gerne vil være med. Det er kun positivt, og noget, jeg bifalder, så længe mødet ikke bliver for stort og uoverskueligt.)

Succes!

Jeg tegnede det i hånden, tog et billede med min telefon og redigerede lysstyrke og kontrast, da jeg havde billedet på min computer, og så tænkte jeg ellers ikke mere over det. Jeg havde min tegning, kopierede den ind i min præsentation for netværket, og nu skulle konceptet testes af. Det var første gang, så jeg regnede ikke med den store effekt.

Det viste sig imidlertid at fungere særdeles godt. I samtalen efter min præsentation vendte flere af lederne i netværket tilbage til netop håndtegningen. Det var noget, de kunne relatere sig til; den følelse af, at man står midt i det hele og skal balancere en masse forskellige inputs, mens vindene blæser omkring en.

Nogle fortalte, hvordan de var gået den ene vej men nok skulle have gået den anden.

Tegninger giver struktur

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at en tegning ikke gør det af sig selv. Den skal præsenteres, og lytterne skal kunne kende sig selv i det - og i dette tilfælde have lyst til at tale om det bagefter. Men jeg blev imponeret over, hvad én lille tegning kunne gøre - og hvordan den vandt genklang hos tilhørerne.

Den var nemlig med til at sætte snakken på form og give noget struktur for den efterfølgende snak om intern kommunikation bagefter; vælger man at stå med det hele selv og kommunikere med folk én ad gangen - eller breder man det ud og nedsætter en gruppe, der mødes og taler om det sammen?

Oplevelsen fik mig til at tænke på alle de gange, hvor jeg har præsenteret noget lignende og haft svært ved at få min pointe igennem. Eller haft svært ved at forklare en kollega, hvad jeg mener, når jeg foreslår en ændring i et design. Fordi jeg manglede noget, der simpelt kunne forklare, hvad jeg mente. Fordi jeg manglede en tegning.

Tegnet tværfaglighed

Da jeg for nogle år siden arbejdede på Ekstra Bladet og skulle starte et tværfagligt samarbejde op på tværs af afdelinger, var det første, jeg gjorde, at tegne de forskellige afdelinger og teams, vi ville komme i berøring med, som bobler på et stykke papir.

Det gjorde det tydeligere for mig, hvilke relationer og hvilken kommunikation, der ville være og skulle skabes. Dengang og andre gange var tegningen dog kun til mig selv - jeg brugte den ikke i en fortælling, som jeg lærte at gøre senere.

Så mit løfte til mig selv er at blive bedre til at sketche og bruge det i min kommunikation. Både i mine præsentationer og i mit daglige arbejde. Og som med alt andet bliver man kun bedre af at gøre det igen og igen.

Jeg synes, det er smukt, at en af de mest effektive kommunikationsformer er noget, vi har gjort i mange, mange tusinde år. Fra hulemalerierne for mere end 60.000 år siden til Jørgen Clevin og sketching-sessions i vores tid. Et billede siger i sandhed meget mere end tusinde ord.

Tak fordi du læser med,
Lars