Farvel til 8-16 og hej til fleksibilitet 👋

Efter krisen er det slut med ensformige mødetider. Derudover kan de åbne kontormiljøer ikke stå alene – men det kan hjemmearbejdspladsen heller ikke.


Noget af det, du får med i denne omgang:

  • Krisen giver dødsstødet til 8-16-arbejdet

  • Vi trives ikke i åbne kontormiljøer

  • Læs om de forskellige opmærksomheds-modes, vi arbejder i

  • …og hvorfor vores arbejdsvilkår bliver bedre


Tilmeld dig og få kommende artikler i din indbakke:

Vi var kun ganske få dage inde i vores nye hverdag med hjemmearbejde, før jeg begyndte at se de første artikler, tweets og opdateringer rundt omkring med folk, der mente, at det her kunne blive gennembruddet for distancearbejdet, og at vi aldrig ville komme tilbage til det arbejdsliv, vi indtil for nylig kendte så godt.

Nu er vi nogle uger inde i det, og nu begynder konturerne for alvor at tegne sig af de forandringer, som coronavirus, COVID-19 og de tiltag, de har medført, betyder for dem af os, der arbejder på kontor og tilbringer meget af tiden foran en computer (vidensarbejde, som nogen kalder det).

Slut med 8 til 16

“Idéen om at møde 8-16 er død,” kan vi læse hos BT. Bag citatet står Mik Strøyberg, der har stiftet og ejer “kontor-platformsvirksomheden” Good Monday (ergo er han ikke ekspert, men et sted imellem det, vi i journalistikken kalder en parts- og erfaringskilde).

I artiklen bliver pointet bakket op af andre, blandt andet Jacob Riisgaard, der ejer Coolshop og medvirker i TV-programmet ‘Løvens hule’.

Pointen er, at vi nu efterhånden både har redskaberne og arbejdsopgaverne til i højere grad at arbejde over afstande og asynkront - altså at vi ikke nødvendigvis behøver være på arbejde samtidig hele tiden. Nogle arbejder måske bedre på nogle tidspunkter end andre, og for eksempelvis småbørnefamilier kan det være bedre givet ud at arbejde om aftenen (hvor de små er lagt til at sove, og der er ro) og så bruge mere af eftermiddagen sammen med børnene.

Derfor giver det ikke længere mening at sige, at hele arbejdsstyrken på en vidensarbejdsplads er på arbejde på samme tid og sted. Når man tænker over det, giver det jo på sin vis også ret god mening, fordi den måde at arbejde på stammer fra industrialiseringen – hvor mange flere arbejdede ved maskiner og generelt brugte hænderne mere (og internettet endnu ikke fandtes), hvilket betød, at man var nødt til at være på arbejde samtidig.

Det er med andre ord på tide, vi kommer ind i den digitale tidsalder (yuck for en floskel..!), hvad enten det er ledelsen eller krisen, der viser vejen. Mere om det til slut.

Vi trives ikke i de åbne kontorer

I BT-artiklen kan du også læse om et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der undersøgte, hvordan storrumskontorer (som mange virksomheder bruger) påvirker de mennesker, der arbejder i dem:

“Medarbejdere i åbne storrumskontorer var mindre glade for deres arbejde og trivedes generelt dårligere end medarbejdere i mindre kontorfællesskaber eller enkeltmandskontorer.”

Som en, der har prøvet at arbejde i både storrumskontorer, kontorer til tre personer og enkeltmandskontorer kan jeg kun være enig.

Men hvordan kan det være, det er sådan? Lad os kigge på psykologien i det at gå på arbejde:

Tilbage i 2014 udgav Harvard Busines Review en længere artikel om netop det. Der er mange gode pointer i den artikel, og jeg oversatte og opsummerede en af de vigtigste - nemlig, at de åbne kontormiljøer ikke kan stå alene.

Forfatterne til HBR-artiklen identificerer tre forskellige typer opmærksomhed, vi arbejder i:

  1. Kontrolleret opmærksomhed: Det er, når du arbejder på en opgave, der kræver intens fokus – hvad enten du skriver eller tænker. Her er forstyrrelser ikke velkomne.

  2. Stimulus-drevet opmærksomhed: Hvor du skifter fokus, når noget fanger din opmærksomhed. Det kan være, når du udfører rutineopgaver (såsom at tjekke mails), og mange foretrækker at gøre dette i åbne og sociale omgivelser.

  3. Fornyelse: De pauser, vi tager i løbet af dagen for at give vores hjerne lidt fri. Det er også her, man typisk er social med kolleger og andre. Her er der nogle, der søger stimulerede miljøer, andre et stille etc.

No size fits all

Problemet ved de åbne kontormiljøer er, at de kun understøtter nummer 2 (hvor det endda kun er nogle, der foretrækker at klare de opgaver det i åbne og sociale omgivelser) og nummer 3. Det er meget svært at opnå intens fokus i det åbne kontor - det er derfor, nogle bruger hovedtelefoner, hvilket ikke altid er en ideel løsning.

Hjemmekontoret har den udfordring, at det er svært at “tilfredsstille” den opmærksomhed, der er drevet af stimuli (nummer 2).

Fra HBR-artiklen om den stimulus-drevne opmærksomhed:

“When we’re performing routine tasks—responding to e-mails, scheduling meetings, or catching up on other administrative work—we may tolerate or even welcome interruptions or distractions.”

Bevares, man kan logge på Slack eller andet, når man sidder hjemmefra, men det er alt andet lige ikke det samme som at sidde i lokale eller nærhed med sine kolleger og måske lige sende et par idéer eller spørgsmål frem og tilbage.

Sat lidt på spidsen kan vi omsætte det til en tabel — ikonerne indikerer ikke, om det kan lade sig gøre, men om forholdene er optimale:

(Bemærk: Jeg har sat hak i “fornyelse” ved både de åbne og private kontorer. Det har jeg gjort, fordi det er vidt forskelligt fra person til person (og situation til situation) om “rejuvenation” (som det hedder i HBR-sprog) er bedst opnået sammen med kolleger eller alene. Basically: Henter man kaffen alene eller sammen med kolleger.)

Selvom det er sat på spidsen, illustrerer det udemærket pointen, at vi mennesker arbejder bedst, når vi har mulighed for at vælge forskellige miljøer/situationer at arbejde i.

Det er derfor, det åbne kontormiljø ikke kan stå alene. Det er også derfor, at hjemmearbejdspladsen heller ikke kan.

Hvem driver forandringen?

Og nej, der er absolut intet nyt i dette. Det nye er, at vi lige nu har en global krise, der tvinger os til at arbejde hjemmefra - og derved har man nogle ledere og ledelser, der begynder at se, at folk godt kan arbejde hjemmefra og få noget fra hånden.

Det minder mig om et billede, jeg har set på Twitter, og som blandt andet kan ses i dette blogindlæg hos Forbes:

Som nævnt er der masser af mennesker, der har stor gavn af at arbejde hjemme og ved, hvornår det er det rigtige at gøre. Jeg har personligt aldrig oplevet det, men jeg kender andre der har (haft) ledere, der har svært ved at give slip og lade folk arbejde hjemmefra.

Det kommer til at forandre sig nu - hvad enten man som leder vil det eller ej.

Tak, fordi du læser med, og fortsat god distancearbejdslyst.
Bedste hilsner fra Lars
— Mere om mig: larskjensen.dk

Seneste nyhedsbreve:

- Innovation kræver arkitekter
- Er du en lytter eller en læser?
- Det gode statusmøde: Lær af Scrum
…du kan også se alt, hvad jeg har sendt